Langsomme morgener med min hund

Langsomme morgener med min hund

Noget af det bedste ved at have hund er måske måden, dagen begynder på.

Før telefoner og e-mails planer og arbejde. Før resten af dagen for alvor går i gang.

Der er noget roligt over de tidlige morgenture. Luften føles anderledes. Byen er mere stille. Og tempoet bliver automatisk lidt lavere, når man går gennem de samme stier og små rutiner sammen hver dag.

Nogle morgener er hurtige og praktiske. Andre bliver lidt længere end planlagt. Og Alba er med til at sætte tempoet!

Måske et lille ekstra stop ved vandet så hun kan svømme igen. Med tid til at lægge mærke til lyset mellem træerne. Eller bare blive stående lidt længere, fordi Alba lige hjalp med at mærke hvor stille og rart det føles.

Det er netop noget af det, hunde er gode til:
At få os ud, før dagen tager fart. Ned i fart, før vi skal op i fart. 

Hos Alba Nordique elsker vi de store oplevelser i naturen, men vi holder mindst lige så meget af de små morgener indimellem.

Dem der ikke nødvendigvis ser særlige ud udefra, men som alligevel bliver nogle af de øjeblikke, man virkelig nyder.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.